VEEP

MASTERS OF SEX
april 3, 2015
Adoptionsskriblerier II
oktober 11, 2015

VEEP

VEEP

Plot: Selina Meyers (Julia Louis-Dreyfus) er USAs vicepresident. Men det er langtfra, hvad hun håbede, det ville være. Hun skal bruge det meste af sin tid på at klistre et smil på læben og lægge ansigtet i de rette folder, imens hun trykker hånd på de amerikanske borgere. Og for en magtbegærlig kvinde som Meyers, er dette ikke den ideelle position – særligt fordi USAs præsident aldrig ringer. Aldrig. Samtidig er hendes medarbejderstab altid sekunder for at ødelægge hendes ry og rygte, og Meyers har svært ved at skjule, at hun ofte betragter dem som den største omgang amatører.

Vurdering: Der mangler ikke akavede øjeblikke i ‘Veep’. Tværtimod. Der er til tider tækrummende scener, som man føler sig pinlig over at bevidne – men det er komisk, underholdende og kækt, så det fungerer. Rigtig godt endda.

Selina Meyers er absolut ikke en barmhjertig eller varm person, men hun er en knalddygtig ‘håndtrykker’. Hun har en evne til at smile, imens hun ytrer ukvemsord – uden at bevæge læberne. Hun har en medarbejder ansat udelukkende til at holde hendes makeup, sko og kjoler. Resten af kampagneholdet er enten for dovne til at arbejde, for ambitiøse til at lave andet end at fedte for hende eller konkurrere med deres kolleger. Og så handler alt om at styrke det personlige brand og dermed vinde præsidentembedet. Men de politiske skandaler står i kø – og de bliver ikke mindre pinlige, som serien skrider frem. Dermed sagt, så er serien tilpas akavet og komisk til, at den ikke kammer over.

Genre: Komedieserie
Hvor kan du se med?: HBO Nordic
Se den, hvis du kunne lide: Seinfeld, Arrested Development