Oplev Skotland på seks dage

Skik følge eller land fly
august 2, 2017

Oplev Skotland på seks dage

Imens de fleste har slænget sig ved poolen med en blogger-flamingo i sydens sol – eller sendt deprimerende snaps af deres ulykkelige had/kærlighedsforhold til den danske sommer, så valgte jeg (i godt selskab af to veninder) at tage på en kort sommerferie til Skotland. Det kan klart anbefales. Hvad enten du er et eventyrlystent naturmenneske, historienørd, Outlander-groupie eller blot på udkig efter et nyt feriemål, så kan Skotland klares nemt og relativt billigt. Vores tur tog 6 dage, så man kan sagtens tage derover som en miniferie. Dog skal det siges, at vi reelt brugte hele den første dag på at rejse og en enkelt dag i Edinburgh på at shoppe (hvilket kan droppes), så hvis man finde passende flytider, så kan det sagtens gøres kortere.

Da vi både havde et ønske om at opleve det skotske højland med dets gamle, smukke slotte, snappe ‘the million-dollar-shot’ af Loch Nessie, men også have mulighed for at opleve Edinburghs byliv med dets lokale pubber (og den billige shopping), valgte vi at dele turen op i to dele: 3 dage i Inverness og 3 dage i Edinburgh.

Sådan gjorde vi:

Dag 1

Vi fløj fra Kastrup lufthavn til Edinburgh om eftermiddagen. Herfra tog vi Edinburghs ‘tram’, som er en moderne sporvogn, der kører direkte fra lufthavnen (omkring 50 kr.) og ind til byen – det er utrolig nemt at finde ud af. Vi stod af på Haymarket, hvorefter vi sprang på et tog mod Inverness (kan også fanges fra Edinburgh Waverly station på Princess St) – turen tog lidt over tre timer. Man kan også vælge at flyve direkte til Inverness, men jeg må sige, at togturen op nordpå var noget af det smukkeste, jeg længe har oplevet. I løbet af den tre timer lange togtur, kørte vi igennem de flotte grønne landskaber med gamle slotte (pas på med at udbryde et højlydt ’slot!’ i engelsktalende lande – det kan nemt misforstås, lærte jeg) og togstationerne på ruten fremstod helt unikke – som taget ud af en britisk kærlighedsnovelle fra 1920erne. En medpassagerer på toget fortalte os desuden om podcasten ‘View from the Train, som the Scottish National Heritage har udarbejdet, hvor du kan få beskrevet omgivelserne under togturen. Vi prøvede det ikke, men det lyder som en fantastisk idé. En lille advarsel skal der dog lyde for de skotske toges toiletfaciliteter, hvor jeg ufrivilligt fik målt min personlige tærskel for pinlighed. Det kan du læse mere om her.

I Inverness boede vi et lille gæstehus Adross & Glencairn‘ i gåafstand til togstationen og byens ‘centrum’. Med alt respekt til den idylliske og smukke by, så er alt faktisk i gåafstand. Det er en meget lille by 🙂 Gæstehuset er ejet af en kvinde og hendes datter, og de står selv for at drive stedet i samarbejde med et lille team. Det var ikke overvældende luksus, men det var hyggeligt, meget rent og billigt.

Dag 2

Vi havde booket en heldagstur til det utrolig smukke Isle of Skye med Happy Tours Inverness hjemmefra. For cirka 600 kr. per mand kunne vi leje en 8-mands-bus med egen guide sammen med 5 andre personer. Det kan lyde dyrt, men det er ærlig talt den bedste og billigste måde at opleve området på. Vores guide John dukkede naturligvis op i kilt og lignede – for Outlander-kendere – en venligere udgave af Dougal MacKenzie. Og til de af jer der brænder for at spørge – det er uhøfligt at spørge, om skottere har noget under kilten. Men John holdt godt fast i kilten, når det blæste og sagde: ‘Hvad der gemmer sig herunder, er ikke for sarte sjæle’. Mere behøvede jeg virkelig ikke at vide.

Kilt eller ej. John var en underholdende guide og kunne med en fantastisk entusiame, en dybdegående viden og en glimrende humor sagtens underholde os i de knap 11 timer og 500 kilometer, som turen varede. Under busturen så vi blandt andet Loch Ness (uden Nessie), resterne af Urquhart Castle og Glen Shiel – dalen hvor det historiske slag mellem den britiske hær og Jakobitterne blev stod i 1719. Vi oplevede ligeledes det ikoniske Eilean Donan Castle, hvis fremtræden næsten får dig til at ønske, at du havde levet i de skotske klaners stormagtstid. Sandra ‘Lassie’ MacViborg – ej det klinger ikke så godt, vel?

Eilean Donan Castle, Inverness

Herfra tog vi turen op i bjergene og over mod Isle of Skye. Det var på dette tidspunkt, at jeg virkelig satte pris på, at vi ikke havde meldt os til en stor turistbus, men istedet var overladt i Johns kyndige chaufførhænder. De smalle, snoede veje kunne nemt fremprovokere en mindre køresyge, men med lidt ‘Gaelic tunes’ i radioen, så gik det alt sammen meget godt. Forbi de vulkanske klippeformationer med deres smukke vandfald, imens regnen og solen slås om at hærge. Vi gjorde stop i Portree, som er Skyes største by. Eller rettere: øens største klat af huse. Men det var en enormt hyggelig by, hvor vi også smagte den bedste omgang Fish’n’Chips, jeg nogensinde har fået. Vældigt. Vi købte det i en lille shop nede ved havnen, hvor der knap kunne stå tre mennesker på samme tid i butikken. Og spiste den i ly af regnen under et stort træ. Kønt syn. Videre til Old Man of Storr og derefter til Quiraing. Dette var mit absolutte højdepunkt på dagen. Udsigten var fantastisk! Hvis vi havde haft mere tid, ville en vandretur rundt om højdedraget være det eneste rigtige at gøre.

Quiraing, Inverness

Det kan klart anbefales at tage turen i en 8-mands bus og fravælge de store turistbusser, da de ikke kan køre op til Quiraing på grund af de smalle veje. Det gjorde ligeledes, at området ikke var proppet med turister – til trods for del mennesker alligevel – men der var ikke kæmpe turisthorder, som du skulle navigere udenom for at komme frem. Og det var heller ikke vanskeligt at tilsnige sig de Instagram-venlige billeder uden ufrivillige photobombers i baggrunden.

Alt i alt kan jeg varmt anbefale at tage turen til Isle of Skye. Selvom det er mange timer i bil, så formåede vores guide at gøre turen spændende, uden at det føltes alt for turistet.

Om aftenen tog vi på Johns anbefaling til The Castle Tavern i Inverness for at spise. Et hyggeligt sted med god atmosfære, men dog en anelse turistfyldt. Vi var blevet fortalt, at den eneste rigtige pub at besøge i Inverness var Hootananny, så der skulle vi selvfølgelig hen. Det var en tætpakket pub, der mødte os med et to-mands-orkester, der skrålede skotske højlandssange for fulde blæs. Et virkelig charmerende sted. Til sidst må jeg dog indrømme, at den ene skotske sang begynder at ligne den anden, og man når en grænse for, hvor mange gange man kan klappe i takt til sange, hvor man ikke fatter et ord af teksten. Det lader dog til, at skotske mænd generelt har mange hjertekvaler og udtrykker det i sang. Højlandskvinderne må være nogle bestemte damer, hvis man skal tro deres musikalske katalog. Og så knuste det en smule mit romantiske billede af Skotland, at musikeren viste sig at være fra min jyske hjemby.

Dag 3

Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle, at vi tog ud til Culloden Moor, som dannede rammen for det skelsættende slag mellem den britiske hær og Jakobitterne i 1746 – et slag der blev den skotske oprørsbevægelses endeligt – vi nåede det desværre ikke, men hvis vi havde haft tiden til det, ville jeg klart prioritere det og sætte tid af til det.

I stedet gik vi lille tur rundt i byen og så Victoria Market – et af Skotlands ældste shopping markets. Herefter tog vi toget tilbage mod Edinburgh og checkede ind i vores ferielejlighed på Thistle Street – et stenkast fra Edinburghs hovedgade Princess Street. Om aftenen fandt vi et lille brasserie i vores nærområde og brugte resten af aftenen på den lokale pub ‘Thistle Street Bar’, som lå nedenfor vores lejlighed. Her spillede vi kort med de lokale, som er enormt snaksalige og imødekommende, så det er nemt at være fremmed i Skotland og møde nye mennesker. De holder sig ikke tilbage og det er ganske befriende.

Dag 4

Lørdagen var vores store shopping-dag. Det stod dog hurtigt klart, at Edinburgh ikke er en fantastisk by at shoppe i for tre danske piger med en klassisk skandinavisk stil. Men der var de traditionelle britiske highstreet-butikker såsom Topshop, New Look, Gap, Primark, Office etc., så lidt kan man jo altid shoppe, men tag ikke til Edinburgh for at storshoppe.

Om aftenen tog vi over i Edinburgh Old Town. Her finder du de stejle bakker med snoede gyder bag Edinburgh Castle og de helt gamle bygninger, som er blevet stylet med farverige facader og hængende blomsterkrukker. Virkelig smukt og hyggeligt. I området var der blandt andet Victoria Terrace, hvor irske og skotske pubber ligger på stribe – så det er bare at vælge én og kravle videre til den næste. Vi havde imidlertid booket bord på Howies i Victoria Street, som vi havde fået anbefalet hjemmefra. Stedet var hyggeligt, maden var glimrende og servicen var god. Priserne var tilforladelige. Mine modige medrejsende bestilte Haggis til forret, hvorimod jeg satsede på det sikre valg med en gulerodssuppe. Til hovedretter bestilte vi gnocci, superfood salat og jomfruhummer – det hele smagte fremragende, så det kan varmt anbefales.

Victoria Street, Edinburgh

Dag 5

Denne dag brugte vi på at lege turister i Edinburgh. Vi startede med at vandre op til Old Town og ned mod Holyrood Park. Her finder du Arthur’s Seat, som er den højeste tinde af en gruppe bakker, der rager 250 meter op. Bakken danner ligeledes rammen for fortællingen om King Arthur. Fra toppen har du en perfekt panoramaudsigt over Edinburgh. Vandreturen kan gøres på to måder: den lette vej op er at klatre op ad bjerget fra østsiden. Vi klatrede op ad vestsiden, hvilket var en anelse hårdere, men muligt for de fleste i nogenlunde form. Der var familier med mindre børn, der hikede op med deres kortbenede hunde, så jeg skulle mene, at det kan klares af de fleste. Jeg er langt fra min topform, men kunne sagtens klatre op i et støt tempo. Dog lod jeg mine rejsekammerater tage sprinten foran mig, da de begge var i nær-bjergged-form 🙂 Udsigten fra toppen var helt unik. Dog er det lidt ærgerligt, at bakketoppen er proppet med turister, så det er svært at få et panorama view, som ikke inkluderer 10 kasketbærende turister med spejlreflekskameraer (ja, jeg er jaloux på deres lækre kameraer). Men det kan skyldes, at vi fandt det eneste tidspunkt på dagen, som ikke bød på regnskyl med jævne mellemrum.

Udsigten fra Arthur’s Seat, Holyrood Park, Edinburgh

Herefter vandrede vi gennem Old Town igen og endte ved Edinburgh Castle. For de historieinteresserede er dette et absolut must-see. Slottet har spillet afgørende roller i de fleste krige, som Skotland har deltaget i. Helt tilbage fra 1200-tallet (tak, Wikipedia) og op til 2. verdenskrig. Slottet er stadig i brug og huser Scotland Yards soldater. Vi benyttede os af muligheden for at hægte os på en af slottets guidede tours, hvilket var gratis (tror jeg – vi sprang bare på). Guiden var en energisk fyr, som fortalte lystigt om de mange massakrer og krigshandlinger, som slottet har dannet rammen om, i en tone der var Game of Thrones værdigt. Det kan anbefales at benytte sig af en guide, da en ting er de historiske bygninger, men historierne bag er endnu mere interessante. Ligeledes vil jeg anbefale the Prisons of War Museum, som er en del af slottet. Her får du et indblik i fangernes forhold samt kan se den første (så vidt man ved) afbildning af Stars and Stripes flaget på europæisk jord. Flaget er ridset ind i en stor trædør og menes at være lavet af en amerikansk fange under the War of Independence.

Ved aftenstid fandt vi os til rette på taco restauranten El Cartel i Thistle Street. Restauranten havde fået gode anmeldelser på TripAdvisor og de øvrige dage havde det været næsten umuligt at få bord. De tager ikke i mod bordreservationer og stedet er meget lille, så vi følte os meget heldige, at vi endelig kunne få plads. Maden var dog en anelse skuffende for at sige det mildt, og jeg vil derfor ikke anbefale nogen besværet med at prøve at få bord.

Dag 6

Den sidste dag i Edinburgh og også vores hjemrejsedag. Vi havde heldigvis en sen flyafgang, så vi havde et par timer om dagen til at få det sidste sightseeing med. Her valgte vi at tage til National Museum Scotland. Bygningen ser ikke ud af meget udefra, men indeni er det en arkitektonisk spændende bygning med masser at opleve. Museet er delt op i forskellige temaer: videnskab, mode, historie etc. så man kan frit vælge, hvad man interesserer sig for og tage et kig på de forskellige udstillinger. Vi valgte den historiske udstilling, som gennemgik Skotlands udvikling helt fra år 0 og op til i dag. Man skal holde tungen lige i munden i forhold til at se udstillingen i den rigtige rækkefølge, da udstillingen spænder over flere etager. Men når først man har knækket koden, så er museet virkelig spændende.

Efter check-out gik vi den korte tur ned Princess Street (5-7 min), sprang på ‘the tram’ og var i lufthavnen inden for 40 minutter. Det kunne ikke være nemmere at komme til og fra Edinburgh. Hvis så bare RyanAir havde samme serviceniveau som Edinburgh by, ville det være helt perfekt.

Hvorfor Skotland?

Det er nok ikke nogen overraskelse, at jeg er faldet pladask for Skotland og ikke mindst skotterne. Landet er virkelig smukt og det er langtfra sidste gang, jeg besøger det skotske højland. Ligeledes er skotterne umådelig flinke og imødekommende, hvilket gør det nemt at være deres gæst. Når jeg en dag vender tilbage dertil, vil jeg klart prioritere vandreture i Inverness-området og måske tage helt op til det nordvestlige Skotland, hvor landskabet rygtes at minde mere om Færøerne. Desuden står Glasgow også på listen over kommende besøgsmål – og måske man lige kan snige en fodboldkamp ind her.

Skotland er en oplagt destination for en miniferie – eller en forlænget weekend, hvis du er rigtig rejsetørstig. Uanset hvilket format du vælger, så se at komme afsted! Cheerio, lassies!