Og de nominerede er…

5 grunde til, at ‘Kony 2012’ fejlede
april 14, 2013
Derfor skal du ikke overlade sociale medier til din praktikant
maj 14, 2013

Og de nominerede er…

IMG_0943

Kaffekop i hånden. Veninden sat på toget. Hjemmet rengjort (…sådan da). Vasketøjet sat over. Benene oppe på sofabordet. Klar til at skrive ansøgninger. Og ind tikker en sms fra min veninde med teksten ‘Tillykke’.

Hvad? Jeg har ikke fødselsdag. Ikke ændret min civilstatus på Facebook. Ikke opnået follower nr. 200 på Twitter. Og desværre heller ikke vundet Lotto.

‘Okay’, tænkte jeg. Igangsæt mission ‘research baggrunden for sms eller undr dig til evig tid’. Heldigvis krævede det blot, at jeg skulle checke min mail.

…og ind kom nyheden: Mit speciale, ‘Kony 2012: Aktivism or ‘Slacktivism’?, er blevet nomineret til Kforums Specialepris 2012. Jeg er dermed blandt otte finalister i kapløbet om at vinde æren – og ikke mindst 10.000 kr. (bedre odds end Lotto). Vinderen bliver afsløret d. 22. maj ved en større reception med masser af bobler og det glæder jeg mig virkelig meget til at deltage i og få mulighed for at møde mine mednominerede.

Til trods for nomineringen tør jeg næsten ikke håbe for meget. Jeg er egentlig bare stolt og glad for at være med i opløbet. Det virker til at være nogle usandsynligt dygtige mennesker, som er mednomineret og deres specialer fremstår originale. Derfor tager jeg det bare som en stor ære at være i et så fornemt selskab og jeg vil glæde mig til at deltage i receptionen (indsæt klassisk prisuddelingsretorik her).

Rigtig god weekend derude!

Gik du glip af specialet?

Hvis du vil læse et kort uddrag af mit speciale, så kan du gøre det ved at klikke her.