Et opgør med bagværk

Øhhh… #2
oktober 7, 2016
Øhhh… #3
februar 2, 2017

Et opgør med bagværk

Dette indlæg bliver ikke langt. Eller meningsfyldt. Men du får det garanteret bedre med dine egne bagværk-talenter efter at have læst det.

Et tidligt nytårsfortsæt har sendt mig på en mission om at lære mig selv at blive lidt skarpere på madlavningskunsten. Eftersom jeg ingen sans for madlavning har og har et løst/fast forhold til min saltbøsse, så har jeg valgt at kaste mig energisk over bagning. Nuvel.

Jeg er en skændsel af en amatørbager. Og jeg forstår det virkelig ikke. Jeg følger opskrifterne til punkt og prikke. Altså næsten. Og alligevel fejler jeg. Det er ikke jordens undergang, men jeg ville elske at kunne være så overskudsagtig, at jeg var hende, der liiiige havde smækket lidt bagværk sammen. Du ved…. bare fordi. I stedet er bagværk lig med sved på panden, et højt stressniveau og ustyrligt tjekning af opskrifter for at sikre, at jeg ikke tråder alt for meget i spinat (nej, jeg har ikke bagt noget med spinat). Og alt dette er til trods for, at jeg rent faktisk godt kan lide at bage! Og eftersom jeg har haft bopæl på Østerbro i knap fire år, burde jeg være en mesterbager in spe. Det er jo næsten et krav for at kunne slå sig ned i 2100.

Knækbrød. Jødesmåkager. Fuldkornboller. Det var missionen denne weekend.

Relativt ligetil for de fleste – dog ikke for mig:

  • Til trods for at have handlet nøjsomt med en håndskreven indkøbsliste, så formåede jeg at glemme hjortetaksalt (jeg læste bare salt). Dette viser sig at være en essentiel ingrediens i jødekager. Nå, tænker jeg. Bagepulver er vel ligeså godt. Næ. Det er det ikke. Og eftersom jeg muligvis overså, at opskriftsskribent pænt beordrede mig til at skære dejen ud i ‘tynde skiver’, så lavede jeg primært tykke klatter på bagepladen. Nuvel. Mine jødekager har sprængt alle kategorier. De er gigantiske. Og jeg har døbt dem kanelflager. For det er vist det tætteste, vi kan komme på det.
  • Min ovn er psykopat. Ingen af mine opskrifter har taget højde for, at min ovn er mere temperamentsfuld end en emsig gravhund. Og som den gode, velopdragne studine jeg er, sætter jeg jo pænt æggeuret til det angivne antal minutter. Jeg er godt klar over, at man bør tjekke løbende – eller – det er jeg i hvert fald klar over nu. Den erfaring kostede mig knækbrød under 1 og 2 samt kanelflage runde 1. Tredje gang, lykkens gang? Ikke helt, vel?
  • Og så var der fuldkornsbollerne. Det kunne være så simpelt. Men det var det ikke. Jeg fulgte opskriften. Pænt og nydeligt. Nøje og eftertænksomt. Og jeg havde endda en veninde på besøg som pænt forsøgte at guide mig. Hun skal dog ingen skyld have i misæren. 6 dl. hvedemel betyder 6 dl. hvedemel. Og åbenbart ikke 5,5 fuldkornshvedemel. Og her prøvede jeg bare at være sund. Men det endte med 16 boller (opskriften sagde 20) af varierende størrelse, som smuldrer til støv, når jeg hoster inden for en 3 m. radius.

Alt i alt har jeg meget at lære. Jeg har langt endnu for at kunne kalde mig bagermester. Indtil videre bliver jeg bare bagertester…