Den lykkelige ledige?

Hvad Elle ikke ved om sociale medier
maj 18, 2013
Når en forkælet generation mærker realiteterne
december 10, 2013

Den lykkelige ledige?

Der har været stille på bloggen. Og det skyldes ikke flere måneders backpacker-rejse i Sydøstasien uden internet eller et frivilligt ophold i et spansk kloster – nej, tro om igen – der har været helt andre boller på suppen.

Jeg er startet i mit allerførste job som nyuddannet kommunikatør – indsæt jubelbrøl og klapsalver her – og netop derfor har jeg valgt at skrive mine post-ledige tanker ned. Særligt fordi jeg i dag læste en artikel i Politiken om højtuddannede ledige, som kæmper med selvværdet og stresssymptomer.

Derfor stiller jeg spørgsmålet: Kan man kan være en lykkelig ledig?

For helt ærligt – set i bakspejlets klare lys – så havde jeg egentlig en smertefri ledighedsperiode og jeg har et par bud på, hvorfor det var tilfældet. For hvem ved? Måske der sidder nogen derude, som godt kunne bruge en peptalk.

Aldrig arbejdsløs

4,5 måned. Så lang var min ledighedsperiode – eller jeg bør nok sige kort? Og burde jeg i stedet sige arbejdsløshedsperiode? For selvom der blot er nuancer til forskel, så kan det valgte semantiske udtryk alligevel påvirke ens selvfølelse. Personligt undlod jeg konsekvent at kalde mig selv arbejdsløs, men betegnede mig i stedet som ‘arbejdssøgende’ – på vej mod mit første job som nyuddannet.

Netop tanken om at være på vej mod noget (arbejdssøgende) var langt mindre foruroligende end at betegne sig selv som en, der manglede noget (arbejdsløs). Og som ledig er en af dine største udfordringer at bevare selvtilliden intakt. For dit levebrød som arbejdssøgende er jo lige præcis at sælge dig selv til en potentiel arbejdsgiver – og dermed er jobansøgninger en refleksion af din egen selvtillid på skrift.

Det kan være umådeligt svært at bevare optimismen, når flere timers skriveri på en skarp ansøgning til drømmejobbet udmunder i et autosvar på tre linjer – den første begyndende med ‘desværre’ og resten føles som en opridsning af dine faglige mangler. Venner og familie forsøgte at opmuntre mig og sagde, at det var deres tab, at de ikke tog mig ind og hvis bare de havde taget mig til samtale, så…..nuvel, men det skete jo ikke.

Så hvordan bevarer man selvtilliden, når dagene består af afslag og uvished om fremtiden?

Jeg kastede mig over en masse nye projekter. Klichéalarm! Men jeg taler ikke boligindretning, oprydning i tøjskabet eller mission ‘find din indre gudinde’ med varme sten og yoga, men rettere projekter som kunne holde mig fokuseret på mit felt og min faglighed.

Jeg rettede et speciale for en veninde, oversatte CV’er, læste fagbøger, tog et seks-ugers-kursus i online kommunikation, downloadede gratis prøveversioner af forskellige programmer, gloede online tutorials for at lære disse downloadede programmer, engagerede mig på sociale medier og relanceringen af denne blog er ligeledes et resultat heraf.

Pludselig havde jeg så meget at se til, at jeg næsten havde for travlt til rent faktisk at skrive ansøgninger. Så jeg følte mig aldrig arbejdsløs, tværtimod. Jeg følte, at jeg var i gang med at opkvalificere mig til at varetage min første fuldtidsstilling – når den altså engang dukkede op. Og så klichéfyldt som det nu engang lyder, så dukkede den jo altså op.

Find din nichékompetence og søg den bredt

Det lyder umiddelbart modstridende – at søge ind til kernen for blot at sprede det ud. Men det er muligvis det bedste råd, som jeg kan videregive til en ledig. Den største problematik som jeg mødte som nyuddannet var, at hele verden principielt lå for mine fødder – men jeg anede ikke, hvilken af disse fødder eller ben jeg skulle stå på.

Med seks års universitetsstudier, to kandidater og et praktikophold i bagagen havde jeg ærlig talt svært ved at definere min faglige profil. Var jeg marketing-orienteret? HR? Reklame? PR? Politisk? Online?….Politisk OG online? Tekstforfatter?….Bum.

Og jeg søgte vidt og bredt. Søgte alt, hvad der var relevant. Dog tillod jeg mig at være kræsen nok til udelukkende at søge ‘drømmejobs’ de første par måneder – så længe min selvtillid holdte til det. Og det virkede. Jeg fandt ud af, hvilken fagprofil jeg egentlig gerne ville definere mig selv som – og så søgte jeg derefter målrettet mod at finde drømmejobbet med præcis denne profil. Og i dag sidder jeg i en stilling med online politisk kommunikation. Så jeg kan ikke klage, men blot opfordre andre til at søge indad, inden de søger ud. For din målrettethed kan spores i din ansøgning, så hvis du er overbevist over, at din faglige persona er den rette for dig, så har du også nemmere ved at sælge den til andre. Det skulle jeg i hvert fald mene.

Gør ‘ledig’ til dit arbejde, ikke din identitet.

Jobsøgning er et fuldtidsjob. Det hører man tit. Og som ledig skal man huske, at man som ‘fuldtidsjobber’ også har fri på et tidspunkt – du kan altså ikke være ledig 24/7. Husk, at det rent mentalt bør være et 8-16 job. Og hvad mener jeg med det? For ja, det lyder da mystisk.

Min tilgang var at betragte jobsøgningen som et kontorjob. Jeg satte mit vækkeur, forlod min lejlighed og tog på læsesal med en veninde, som skrev speciale. Her sad jeg og skrev ansøgninger, arbejdede på mine projekter og tog hjem til ‘kontortid’ med god samvittighed – og jeg hængte ‘ledighedshatten’ på døren, når jeg kom hjem. Og så var jeg ikke ‘ledig’, men bare Sandra, som havde fri. For hvis jeg skulle sidde lørdag aften og spekulere over min karrieremæssige fremtid, så ville jeg netop få stress. Og virksomhederne åbnede alligevel nok ikke min mail før om mandagen – så hvorfor bekymre sig?

Selvfølgelig ikke en dans på roser

Ja, nu tænker du nok, at violinstrengen er spændt godt op og de klichéfyldte ‘good practice’ anbefalinger vælter ud af ærmet – og det er nemt for mig at skrive, når ledigheden er et overstået kapitel.

Nuvel, ledighed er ikke en dans på roser. Uvisheden er den værste. For uanset hvor tiltalende en dejlig lang ‘ferie’ lyder, så er det nervepirrende, når man ikke aner, hvornår det ender. Og det kan være vanskeligt at holde fri med god samvittighed. Særligt når man ‘burde’ være jobsøgende og sparke dørene ind hos sit netværk.

Men blot for at opridse mine hovedpointer, så har jeg haft en smertefri ledighedsperiode. Så smertefri som en sådan nu engang kan være. Derfor understreger jeg blot, at du ikke får mere selvtillid af at betegne sig selv som ‘arbejdsløs’. Du bliver ikke hurtigere ansat ved at stresse dig selv at finde et job. Du sælger ikke din fag persona ved at opfinde 20 forskellige fagprofiler og skyde med spredehagl. Og du kan ikke være ‘ledig’ 24/7. Men så igen, du kan heller ikke være en fuldt lykkelig ledig – og omvendt – findes der en fuldt lykkelig fuldtidsjobber? Det må blive en ‘fortsættelse følger…..’ – jeg har trods alt ikke andre opskrifter på livet end min egen.